Seniorerne i Midgården værner om fællesskabet – på trods af modgang

Engagementet i stemmen overdøver støjen på den coronasikre mobilforbindelse, når Janni Milsted fortæller. Hun er formand for seniorfællesskabet Midgården, og historien handler om de første julefester, som seniorbofællesskabet var med til at arrangere:

”Første gang vi lavede en julefest, ville de store drenge i Mjølnerparken ikke rigtig være med. De ville gerne komme, men de ville ikke danse om juletræet. Så satte vi juletræet ud til siden og lavede sanglege. Året efter fik vi personalet fra Legepladsen i Mimersparken til at hjælpe med at lave julepynt. Og ungerne lavede bare så meget julepynt. De pyntede hele lokalet fra gulv til loft, og juletræet var så pyntet, at man skulle tro, det var løgn. Bagefter ville de gerne have det hele med hjem. På den måde har vi været med til at lære både børn og voksne, at julen ikke er farlig for islam.”

Ressourcefællesskabet

Historierne står i kø, når Janni Milsted fortæller, hvordan bofællesskabet gør hverdagen gladere i Mjølnerparken. Julefest, fastelavnsfest og dimittendfesten for alle de unge, der afslutter en uddannelse, har bofællesskabet også del i.

”Vi er altid blevet kaldt for en ressource, også af Bo-Vitas formand, Jan Hyttel. Vi kender en masse mennesker. De respekterer os, fordi vi skaber socialt fællesskab for alle dem, der bor i Mjølnerparken,” fortæller Janni Milsted.

​

Bofællesskab – ikke kollektiv!

Seniorbofællesskabet blev etableret for 33 år siden samtidig med opførelsen af Mjølnerparken. Janni Milsted pointerer, at der er tale om et bofællesskab og ikke et kollektiv:

”Da man opfandt kollektiverne, var det jo noget med at dele alting – økonomi og underbukser – det gør vi jo ikke! Vi har hver vores toværelses lejlighed med køkken og bad. I stueetagen er to lejligheder slået sammen til fællesrum med en lille have til.”

​

Bofællesskabet omfatter to opgange med 18 lejemål. Lejlighederne er på 56 kvadratmeter. Det betyder, at huslejen kan holdes på cirka 4.300 kroner om måneden. Her har enlige på folkepension også råd til at bo.

Fællesrummet og haven er omdrejningspunktet for bofællesskabets aktiviteter.

”Vi drikker kaffe sammen hver tirsdag og søndag. Man er ikke tvunget til at deltage, man kommer bare og er med. En gang om måneden er der åbent hus, hvor man kan komme og møde os og måske blive skrevet op. De fleste af os mødes til fællesspisning hver fjortende dag. Vi kan også låne lokalet og invitere gæster. Det er gratis for os, der bor her,” fortæller Janni Milsted.

Bofællesskab er ikke kun kaffe og kage. En gang om måneden banker alvoren på, når der er husmøde:

”Her tages beslutninger om både små og store emner. Helt officielle ting,” siger Janni Milsted.

Her passer man på hinanden

”Vi hjælper hinanden med det, vi kan, og nogle gange får vi en hånd af andre. Der er altid nogen, der tilbyder deres hjælp, hvis man er på vej hjem med tunge indkøb,” fortæller Janni Milsted, der fortsætter: ”Vi hjælper hinanden, men vi yder ikke pleje. Folk, der har brug for det, får offentlig hjemmehjælp eller sygeplejerskebesøg ligesom alle andre borgere.”

Corona har udfordret de fleste fællesskaber siden marts. I seniorbofællesskabet er det endnu en udfordring, der skal løses. Møder bliver flyttet til større lokaler, alle sidder på række og man mødes ikke længere så mange. Man passer på hinanden. Corona har også medført ensomhed blandt både unge og ældre, men det er slet ikke tilfældet i seniorbofællesskabet: ”Ensomhed! Her hos os? I vores bofællesskab? Nej! Det synes jeg ikke, vi oplever! Enkelte har haft brug for at holde afstand. Men så ringer vi til hinanden og mødes med afstand,” siger Janni Milsted.

Respekt og hjælpsomhed

Mjølnerparken bliver ofte forbundet med kriminalitet. Men Janni Milsted føler sig hverken udsat eller utryg, når hun færdes i bebyggelsen:

”Jeg blev kørt hjem en aften af en veninde. Jeg havde en hel masse ting med, som jeg læsser ud af bilen. Lige ved siden af sidder en flok unge mænd og kigger på. Da min veninde kører igen, rejser en af de unge mænd sig og spørger, om jeg skal have hjælp. Det vil jeg da vældig gerne, og han bærer det hele ind i elevatoren. Da jeg kommer op til mig selv, ringer min veninde: ”Jeg blev så forskrækket over de unge mænd, at jeg slet ikke tænkte på at hjælpe dig. Hvad skete der egentlig?” Så kunne jeg bare sige, at dér handlede det vist mest om hendes fordomme, for de unge mænd hjalp mig jo bare. Vi får både hjælp og respekt!”

Midgårdsormen i paradiset

Respekt og rosende ord er ikke nok til at forhindre Folketingets ghettopakke i at ramme Midgården. Bo-Vita sælger karré 2 og 3 i Mjølnerparken for at leve op til lovgivningen. Selv om loven ikke har til formål at nedlægge ældres boliger, rammer det alligevel seniorerne i de små lejligheder.

Bofællesskabet har kæmpet og forhandlet sig til en samlet flytning til Hothers Plads. Alligevel er stemningen i bund.

”De lejligheder, vi bliver tilbudt, er meget større og meget dyrere. Vi kan jo kun få boligsikring til 65 kvadratmeter. Og alle lejlighederne er fra 70 til 90 kvadratmeter. Da vi fik tilbudt flere små lejligheder, indgik vi en aftale. Københavns Kommune lovede at bidrage med et huslejetilskud med aftrapning over 10 år. Men det er ikke faldet på plads endnu. Kommunen kan ikke finde ud af, om det er lovligt at gøre forskel på beboerne. Hvis man kun har folkepensionen, kan man simpelthen ikke betale huslejen!”

Salget af seniorbofællesskabets lejligheder har også belastet beboernes sammenhold:

”Vi har haft nogle meget voldsomme diskussioner i bofællesskabet,” fortæller Janni Milsted, der fortsætter: ”Der er nogle, der har været meget bange. Hvor skal de flytte hen? Hvordan kan de klare sig? Nogle har valgt at flytte eller blive skrevet op til noget andet. Vi har haft nogle meget ubehagelige diskussioner om, hvad der var taktisk klogt at gøre som fællesskab. Det har virkelig hamret noget ned hos os, der ikke har været så rart. Vi vil allesammen bare blive boende. Nu ved vi ikke, hvordan vores liv ender med at blive!”

Kamp til stregen!

Beboerne i bofællesskabet kæmper videre sammen med andre beboere i Mjølnerparken. De arrangerer demonstrationer, arbejder med sagsanlæg og samler underskrifter til ministeren.

​

Janni Milsted er vant til at kæmpe. I 7 år var hun formand for fagforbundet BUPL, hun er stadig aktiv i Kommunistisk Parti og kæmper mod ghettopakkens virkninger sammen med Almen Modstand. Selv siger hun: ”Folk er meget forskelligt indrettet. Nogle bliver meget nervøse og tænker kun på, hvordan de skal klare det. Jeg er sådan lidt mere fandenivoldsk! Det skal sgu nok gå. Så derfor bliver jeg bare ved med at kæmpe og snakke med borgmestrene på rådhuset og Jan Hyttel hos Bo-Vita.”

I oktoberudgaven af Bo-Vitas Beboerbrev skriver organisationsformand Jan Hyttel: ”Både salgsprocessen og genhusningen kører videre i overensstemmelse med den udviklingsplan, der er  vedtaget… De første flytninger begynder i 2021, hvor renoveringsprojektet går i gang…”

Måske har seniorbofællesskabet arrangeret den sidste julefest for Mjølnerparkens børn?