top of page
Karen Vikjær Andersen, Finn Asbjørn Jens
Karen & Finn: Billede

Ældre savner flere åbne og uforpligtende fællesskaber på Nørrebro

Karen og Finn vil gerne blive gamle på Nørrebro, men bydelen har ændret sig og tilbyder færre fællesskaber, hvor unge og ældre mødes.

Af Astrid Coyne-Jensen og Morten Hede

Karen & Finn: Overskrift

Karen Vikjær Andersen på 69 år og Finn Asbjørn Jensen på 77 år opholder sig ikke på Den Røde Plads i samme grad som før. Det er ikke så hyggeligt længere, fordi der er meget aktivitet og støj. Og til den fællesspisning, som de førhen har deltaget i, føler de nu, at de optager pladsen for de yngre børnefamilier.

Men historien om Karen Vikjær Andersen og Finn Asbjørn Jensen er ikke en tragedie om et ældre ægtepar, der er blevet skubbet ud af fællesskabet og nu sidder derhjemme bag nedrullede gardiner og keder sig. Tværtimod er de et aktivt par. De går mange ture i området omkring Stefansgade, Jægersborggade, Skt. Hans Torv og Assistens Kirkegård. Når afstandene kræver det, cykler de.

Nutidens unge er mindre vant til ældre

Vores aftale om et interview falder på plads en mandag eftermiddag, hvor Karen Vikjær Andersen har fri fra sit arbejde som socialrådgiver på jobcentret i Nordvest, og Finn Asbjørn Andersen er kommet hjem fra fodboldtræning i Frem i Valby.

De har i løbet af de sidste 20 år mærket, hvordan Nørrebro har ændret sig fra at være en bydel med mange spontane fællesarrangementer, som naturligt har rummet flere generationer, til en bydel domineret af de yngste generationer.

”De unge i dag er ikke vant til at være sammen med ældre. I dag er der kun ungdomsfester i parkerne,” siger Karen Vikjær Andersen og fortsætter: ”Det er både arrangementerne og gruppen omkring arrangementerne, der har ændret sig.”

Karen & Finn: Tekst

Karen og Finn vil blive gamle på Nørrebro

Finn Asbjørn Jensen har boet over 30 år på Nørrebro. Som barn flyttede han til København med sin mor, og i 1961 flyttede familien til Meinungsgade. Siden har han boet forskellige steder i København, Malmø og Hvidovre.

Han flyttede tilbage til Nørrebro, da han fik job som pædagog på Marthahjemmet i Brohusgade. Her arbejdede han i 16 år, inden han gik på pension. De sidste 25 år har han boet i området omkring Stefansgade.

Næsten lige så længe har han dannet par med Karen Vikjær Andersen. Hun var som ung slumstormer på Nørrebro og har boet i forskellige dele af København, Brønshøj og Vanløse. 

Da hun og Finn mødte hinanden og flyttede sammen, blev det på Nørrebro. De har valgt bydelen, fordi det er et sted, de gerne vil blive ældre, og fordi de vil bruge byen, nu hvor børnene har forladt reden.

De yngre fylder mere end tidligere

"Tidligere brugte vi Nørrebro rigtig meget. Jeg arbejdede på fritidshjemmet, og der brugte vi også byen rigtig meget. Vi brugte parkerne, Blågårds Plads og Hans Tavsens Parken," fortæller Finn Asbjørn Jensen.

Parret har også deltaget jævnligt i den fællesspisning, som bliver arrangeret af boldklubben Nørrebro United i klubhuset på Husumgade. Fællesspisningen er åben for alle – medlemmer som ikke-medlemmer. Men som tiden gik, blev de unge flere og flere og blev en enhed med deres egen aldersgruppe og deres børn. Det gjorde, at Karen Vikjær Andersen og Finn Asbjørn Jensen følte, at de ’tog pladserne’ fra andre og var mindre velkomne.

Parret mærker, at der er mere fokus på at skabe plads til fællesskaber for unge i bydelen. Finn Asbjørn Jensen er gammel bokser, spiller fodbold og går til petanque, men i henholdsvis Valby og på Frederiksberg, da ingen af delene findes for hans aldersgruppe på Nørrebro.

Karen & Finn: Tekst

Hvorfor er fællesskaber vigtige?

Vi har spurgt adjunkt Terese Sara Høj Jørgensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvordan fællesskaber helt konkret påvirker helbredet.

Karen & Finn: Video

Ældre må selv tage initiativ

Mange oplever, ligesom Finn Asbjørn Andersen, at man må bevæge sig uden for Nørrebro for at deltage i særlige aktiviteter. Ser vi i Ældre Sagens medlemsblad, finder vi i midten af bladet deres aktivitetskalender. Her er siderne tætskrevne med tilbud om alt fra idrætsaktiviteter og vandreture til kurser og foredrag. Men intet af det foregår på Nørrebro.

Formanden for Ældre Sagens lokalafdeling i København City, Jan Bertel Østergaard Bertelsen, forklarer fraværet med, at der ikke findes lokaler på Nørrebro, som er ledige eller til at betale for Ældre Sagen.

”Mange af tilbuddene er knyttet til nogle lokaliteter, og de lokaliteter ligger, hvor de ligger. Jeg siger ikke, at vi ikke er interesseret i at få noget op at stå på Nørrebro, men det er svært,” siger han og fortsætter:

”For lokalafdelingen i København City foregår en del af tilbuddene på Valdemarsgade på Vesterbro. Og der kommer folk til fra hele København. Så hvis det absolut er Ældre Sagens tilbud, man vil bruge, så er man nødt til at bevæge sig. Og det kan man jo også godt.”

Danske Seniorer vil gerne hjælpe

Også Katrine Lester, der er direktør i Danske Seniorer, opfordrer de ældre til at gøre noget selv for at blive en del af fællesskaberne:

”Foreningslivet er bygget på frivillighed og på, at man bidrager. Så hvis man vil have noget i sit lokalområde, der ikke findes i forvejen, så må man selv starte det op.”

Danske Seniorer er en organisation, der forener og hjælper foreninger for seniorer. I øjeblikket er 40 foreninger tilknyttet Kreds Hovedstaden, der omfatter Frederiksberg, København, Tårnby og Dragør. Danske Seniorer kan bistå med råd og vejledning til at få startet nye foreninger op:

”Vi hjælper hvert år en masse seniorer med at komme i gang. Det gælder både i forhold til krav til vedtægter, at man kan holde generalforsamling og at få tilbuddet bredt ud til dem, der kunne være interesseret i at deltage.”

Karen & Finn: Tekst

Fyldt op for frivillige

Vi spurgte brugerne på Mit Nørrebro, om de kendte til nogle fællesskaber, hvor ældre indgår, på Nørrebro. Her fik vi kontakt med 66-årige Lis Lassen, der igennem en årrække har været lektiehjælper for unge og voksne på Nørrebro Bibliotek. For hende er det særligt muligheden for at gøre en forskel for de unge, der har brug for hjælp, der gør lektiehjælpen attraktiv.

”Det er virkelig, virkelig interessant, lærerigt og personlighedsudviklende. Det er et trygt sted på biblioteket, og man kommer to timer om ugen og bliver mødt med taknemmelighed fra de unge. Det kan jeg absolut anbefale,” siger hun.

Lektiehjælpens nuværende kontaktperson, Jonas Frellesen på 36 år, byder alle kvalificerede lektiehjælpere velkommen uanset alder. Men lige nu, siger han, er der ingen ældre lektiehjælpere.

”Vi har tidligere fået henvendelser fra folk, der lige er gået på pension og gerne vil bruge deres tid i lektiecafeen. Men det seneste år har vi næsten udelukkende fået henvendelser fra unge,” fortæller Jonas Frellesen.

Lige nu har lektiehjælpen på Nørrebro Bibliotek ikke brug for flere frivillige. Ungdommens Røde Kors, som står for lektiehjælpen, har dog flere lektiecaféer i byen, som man kan blive en del af.

Sprogfællesskaber med god plads

På Nørrebro Bibliotek findes også en række snakkeklubber, hvor man kan øve sig i sprog. Der findes både en dansk snakkeklub for folk med en anden sproglig baggrund, som er i gang med at lære dansk, og så findes der eksempelvis en dansk-tysk snakkeklub, som 86-årige Konstantin Pedersen står for.

”Jeg er født i Tyskland og kom til Danmark i 1945. Jeg vil gerne holde mit sprog vedlige og samtidig dele ud af min viden om tysk historie og kultur. Det er vigtigt for mig at kunne bidrage med noget af det, jeg kan, så andre kan få glæde af det,” fortæller Konstantin Pedersen.

Han oplever dog også, at det ikke er antallet af tilbud og frivillige, der mangler, men at snakkeklubben og de andre tilbud i området i højere grad savner deltagere. I hans dansk-tysk-snakkeklub er der i øjeblikket omkring fire deltagere om ugen. 

Karen & Finn: Tekst
Karen & Finn: Pro Gallery

Fællesspisning


Send Flere Krydderier arrangerer fællesspisning i Nørrebrohallen hver tirsdag og torsdag aften. Alle er velkomne. De fleste, der spiser med, er brugere af hallens andre tilbud – for eksempel forældre med børn, som går til sport i hallen, eller studerende som afslutter gruppemødet med et lækkert og økonomisk overskueligt måltid.

”Før corona ramte os, deltog omkring 150-200 mennesker i fællesspisningerne. Der var en overvægt af børnefamilier og studerende, men der var også ældre, der deltog,” fortæller Frederik Pedersen, som er souschef i Send Flere Krydderier.

COVID-19 har dog gjort, at fælleselementet i spisningen er blevet nedtonet: Langbordene er erstattet af mindre borde med afstand i mellem, og maden anrettes nu i individuelle portioner fremfor på fælles fade. Det er derfor begrænset, hvor mange nye fællesskaber der i øjeblikket opstår.

Floorball


Nørrebrohallen lægger også gulv til et nyoprettet, blandet floorball-hold for ældre. ”De træner to gange om ugen, og man skal ikke have kendskab til floorball for at kunne være med,” fortæller Jan Sørensen, som er formand i Østerbro-Boldklubben Skjold, som efter henvendelse fra Sundhedscentret i Mimersgade har oprettet holdet.

Det nye floorball-hold er inspireret af et floorballhold for kvinder i aldersgruppen 65+, som siden 2016 har spillet i Nørrebrohallen. Dette hold er et lukket hold specielt henvendt til kvinder med KOL, hjertekarsygdomme, gigt mm.

Anne-Grethe Lange har spillet med siden 2016: ”Vi kan godt lide hinanden, hygger os, griner, når vi kvajer os, går overhovedet ikke op i målscore og følger stort set vores egne regler for 'vores' spil. Men vi er fit for fight.”

Udover disse hold er der ingen sportsklubber med hold i Nørrebrohallen, som henvender sig specifikt til folk over 60 år, som gerne vil dyrke holdsport.

Bogklub

Annas Læseklub i Anna Kirke er for alle mellem 15-100 år. I november har de læselystne medlemmer kastet sig over noveller af Mummi-troldenes skaber, Tove Jannson. Klubben mødes én gang om måneden med en varierende deltagerkreds, som strækker sig fra unge sidst i 20’erne til ældre i 70’erne.

Kirke- og kulturmedarbejder Louise Jensen har siden 2016 stået for læseklubben og kirkens andre fællesskaber, som støt og roligt vokser.

”Det er vigtigt, at vi deler ting med hinanden – det er et menneskeligt behov. Vi har brug for at indgå i fællesskaber,” siger Louise Jensen, som understreger, at de fleste af kirkens fællesskaber benyttes af folk i forskellige aldersgrupper.

”Mange nyder de blandede fællesskaber,” fortæller hun.

Karen & Finn: Tekst

Det bedste af to verdener

Det kan Karen Vikjær Andersen og Finn Asbjørn Jensen nikke genkendende til. De har deltaget i alt fra Copenhagen Jazz Festival til Distortion og har nydt de spontane øjeblikke, som opstår, når folk mødes omkring eksempelvis musik.

”Vi har været glade for at være sammen med unge mennesker. Unge har et vist flow, som vi godt kan lide, selvom vi er ældre,” forklarer Karen Vikjær Andersen.  

”Men nogle gange savner vi at være sammen med nogle ældre mennesker og nogle på vores egen alder,” siger Karen Vikjær Andersen og Finn Asbjørn Jensen samstemmende.

Derfor overvejer de, om de i fremtiden skal benytte flere tilbud specifikt rettet mod ældre, selvom disse er uden for bydelen. For parret er det dog vigtigt, at fællesskaberne bevarer deres spontanitet og ikke bliver for omstændelige – og så er der det med at få tid til det hele.

”Vi skal jo også have tid til hinanden,” siger Finn Asbjørn Jensen. 

Karen & Finn: Tekst
bottom of page