925 millimeter! Så meget regnede det i Nordjylland i 2019. 20 procent mere end gennemsnittet for årene 2006 til 2015. Vandet står højt på markerne og mængden af nedbør er blot én forklaring.
Af Henrik Andersen
Planteavlskonsulent Jacob Møller fra LandboNord fortæller:
”Det er meget svært at sige hvor stort areal, der har taget skade af oversvømmelser. Ved vinterskader efter frost kan man sige, at 10 eller 20 procent af vinterafgrøderne i regionen skal sås om. Det her er mere vilkårligt.”
Jacob Møller giver et eksempel: ”Typisk er det dem, der er tæt på de store vandsystemer, fx Ryåen, der er hårdest ramt. Jeg har besøgt en gårdejer ude ved oplandet til Vejlerne. Han skal pløje 40 hektar raps op og så yderligere 80 hektar vinterhvede om til vårbyg. Der er enkelte, der er meget hårdt ramt.”
Jacob Møller anslår, at op til 10% af arealet med vinterafgrøder er ramt. Omkostningerne til at så om kan løbe op i 1.400 kroner per hektar. De samlede omkostninger for landbruget i Nordjylland er over 20 millioner kroner.
Hvorfor går det så galt?
Klimaforandringer er fortsat noget man taler om, men ikke noget man planlægger efter i landbruget.
”Siden efteråret 2017 er vi blevet bevidste om, at der er noget, der hedder fastlåste vejrsystemer,” siger Jacob Møller, der fortsætter med at fortælle om vejret de seneste år:
”Efteråret 2017 var meget regnfuldt. Foråret 2018 var koldt og tørt og tørken fortsatte hen over sommeren. Efteråret 2018 gav gode etableringer, og i 2019 havde vi det bedste vækstår i et helt årti. Nu har vi igen haft et meget fugtigt efterår og vinter. Der var lidt optimisme i januar, men især i februar er der kommet meget vand.”
Nedbørsmængderne er ikke den eneste forklaring på problemerne, hævder landbruget. Kommunernes manglende vedligeholdelse af især de store vandløb, ’vandmotorvejene’, er også et problem.
”Den første paragraf i vandløbsloven siger, at lovens formål er at sikre, at vandløb kan aflede vand. Men selv om man snakker meget om restaurering og vandmiljø, er det måske bare et nemt sted at spare penge,” siger Jacob Møller.
I Aalborg Kommune er man meget uenig i kritikken.
”Vi tager vandløbsvedligeholdelse alvorligt,” siger ingeniør Ole Madsen fra Miljø- og Energiforvaltningen. Han fortsætter: ”Aalborg Kommune overholder alle regulativbestemmelser til punkt og prikke. Vi laver tilsyn med arbejdet efter hver eneste grødeskæring. Jeg tror ikke, du finder en kommune i hele Danmark, der er så nøjeregnende med at gøre tingene efter bogen.”
Komplekse problemer
I byerne øges de asfalterede og brolagte arealer. Det leder mere vand til omgivelserne og forstærker problemerne med afvanding. Sammen med hyppigere skybrud er det endnu en forklaring på oversvømmede marker.
Forskerne nævner også manglende baggrundsfordampning som en forklaring: Når nedbøren falder som vand i stedet for sne om vinteren, så fordamper der ikke nok.
Jacob Møller er enig: ”Det går galt, hvis bare der falder nogle få millimeter regn over gennemsnittet om vinteren, og der ikke er sol til at hjælpe med fordampningen.”
I Aalborg er landbruget og kommunen uenige om, hvordan vandløbene skal vedligeholdes. Landbruget efterlyser en indsats, der er tilpasset klimaforandringerne. Kommunen afviser kritikken: ”Vi har intet udspil fra statens side i form af retningslinjer. Man opererer ikke engang med klimatilpasning i vandplanerne,” siger Ole Madsen.
En del af de oversvømmede arealer er såkaldte lavbundsjorder. Lavtliggende drænede arealer. Når man dyrker lavbundsjorder, frigiver det store mængder CO2. Når kulstoffet forsvinder fra jorden, fylder jorden mindre, og markerne synker. Ole Madsen forklarer: ”Der, hvor man dyrker kulstofholdige jorde, bliver det ved med at synke, så længe man dræner. Når det er værst, kan sætningen være 3 centimeter om året."
Komplekse løsninger
Der er ikke en enkel forklaring på oversvømmelserne. Og heller ikke en enkel løsning. Løsningerne skal findes af landbrug og myndigheder i fællesskab.
Comments