”Kulfyrede kraftværksblokke som Nordjyllandsværket, kan man godt kalde de sidste dinosaurer i vores samfund,” siger Bjarne Vestphael, maskinmester og tillidsmand om sin arbejdsplads gennem mere end 20 år. Om få år er værket forsvundet.
Af Henrik Andersen
Bjarne Vestphaels arbejdsplads står foran store forandringer. Senest i 2028 forventer samfundet, at det kulfyrede kraftværk er lukket.
”Kul er jo et bandeord, og kullene skal udfases. Vi skal over på renere brændsler, sol, vind og jordvarme. Når ’blokken’ bliver nedlagt, forsvinder min arbejdsplads som driftsmester. Og det kan endda risikere at blive fremskyndet.”
Job med udløbsdato?
Bjarne Vestphael fortæller videre: ”Ledelsen har meldt ud, at der ikke vil blive fyringer. Der vil være brug for alle i fremtiden. I dag er vi 14 mestre i driften. For nogle af os begynder alderen at trykke lidt. Jeg håber virkelig, at der bliver plads til dem, der har lyst til at blive.”
Job med udløbsdato påvirker stemningen på arbejdspladsen. Bjarne Vestphael har tænkt over det og fortæller:
”Jeg blev ansat i 1985 på det gamle Nordkraft inde i Aalborg og var med til at lukke det og flytte på Nordjyllandsværket i 1998. Nogen af os har prøvet det før. Men man er bare nødt til at se fremad. Tingene er ikke statiske, og det bliver nok kun værre fremover.”
Men det er måske lettere at tale om at se fremad end at gøre det, for Bjarne Vestphael fortsætter:
”Der er da mange, der tænker over, hvad de skal lave bagefter. Især dem mellem 40 og 50 år. I 1985 hed det sig, at man havde job i kraftværkssektoren, så længe man kunne tygge smør. Men det gik hurtigt over. Mellem 1992 og 2003 gik vi fra 600 mand på to værker til cirka 100 mand på Nordjyllandsværket. Det var mange at sige farvel til, og det var nogle rimelig trælse år.”
Den grønne omstilling giver muligheder
I fremtiden kommer strøm fra vindmøller. Aalborgs varmeforsyning skal komme fra geotermiske boringer i undergrunden, industriens overskudsvarme og store varmepumper, der suger energi ud af Limfjordens vand. Aalborg Forsyning og Aalborg kommune arbejder på at etablere et grønt testcenter for udvikling af grønne energiløsninger, når Nordjyllandsværket er revet ned.
Manglende fastholdelse af personalet kan blive en udfordring, mener Bjarne Vestphael:
”Selv om der er en del år til, så har jeg taget emnet op med ledelsen: Hvad gør man for at fastholde medarbejderne? Det nytter ikke noget, at virksomheden først gør noget ved det i 2026. Så er folk jo rejst!”
Opfordringen til at gøre noget for at fastholde medarbejderne er ikke kun rettet mod virksomhedens ledelse. Kollegerne får også et venligt vink:
”Jeg har sagt til de unge, at de skal gribe chancen. Det er jo her på værket, det kommer til at foregå. Måske skal de sadle lidt om i forhold til det arbejde, de har i dag. Men der er masser af muligheder. Når der bliver spændende jobs ledige i organisationen, skal de tage chancen!”
Den kollektive ’kul-skam’
Den industrielle og økonomiske udvikling i Europa fra midten af 1800-tallet var kun mulig med kul som energikilde. Kul er let at udvinde, og det er et billigt brændsel.
Nordjyllandsværkets Blok 3 er fortsat et af de mest effektive kulfyrede kraftværker i verden. 91% af energien udnyttes til el og varme. Røgen renses effektivt for støv og svovlforbindelser. Restprodukter som svovlsyre og gips udnyttes i industrien.
CO2-udledningen på 2 millioner ton om året kan man ikke gøre noget ved. Det moderne kraftværk er blevet en klimabelastning. Derfor skal kul erstattes af grønne energiformer.
Hvordan er det at være medarbejder i en virksomhed, der er med til at ødelægge klimaet?
”Det har jeg selvfølgelig tænkt over. Før 2000 var jeg nærmest stolt over og meget glad for at være ansat på et kraftværk. Jeg er stadig glad for mit arbejde, men jeg snakker måske ikke vidt og bredt om det længere. Men nu har det været hele mit liv og jeg bliver da. Samfundet har jo brug for værket lidt endnu,” siger Bjarne Vestphael.
Den kollektive ”kulskam” har heller ikke ramt driftsmesteren personligt:
”Det er jo befolkningen, der vil have en anden udvikling. Jeg vil ikke føle mig personlig ramt, selv om jeg er i kraftværksbranchen. Det tror jeg heller ikke mine kolleger vil. Sådan er udviklingen og hvis man begynder at tage det personligt, så får man da også et træls liv.”
Bjarne Vestphael og hans kolleger står klar, når de grønne løsninger kommer. Indtil da passer de en af Danmarks sidste dinosaurer.
FAKTA
Fra ’Lysstationen’ til verdens mest moderne kraftværk
’Lysstationen’ var navnet på det første elværk i Aalborg. Det blev opført på privat initiativ i 1895. Allerede i 1909 blev det afløst af det kommunale Aalborg Elektricitetsværk.
Nordkraft på Aalborgs havnefront kom til i 1947 og producerede el frem til 1997.
Nord for Limfjorden blev Nordjyllandsværket etableret i 1967 og Blok 3 gik i drift i 1998.
I dag er Nordkraft et moderne kulturhus og om få år forsvinder Nordjyllandsværkets karakteristiske profil fra landskabet.
Comments