Vi skal have mere skov i Danmark. Det er der enighed om blandt politikere, forskere og interesseorganisationer. Men enigheden hører op, når det handler om, hvor meget af skoven, der skal være urørt
Af Pia Boda, Marianne Victor Hansen, Jeanette Dalsgård & Henrik Andersen
En stor del af Danmarks vilde dyr, planter og svampe er i risiko for at uddø. Artseksperter har i perioden 2014 til 2019 undersøgt 13.300 arter og hele 41,6% er regionalt uddøde, kritisk truede, truede eller sårbare. Målingerne blev offentliggjort i ’Den danske Rødliste’ i januar 2020.
Arternes uddøen har været et kendt globalt problem i mange år. Danmark tilsluttede sig FN’s Biodiversitetskonvention i Rio i 1992, hvis hovedmål er ”Bevarelse af biologisk mangfoldighed” eller biodiversitet. I Danmark er etablering af urørt skov et af flere initiativer, der skal sikre biodiversitet og vende den udvikling ’Rødlisten’ dokumenterer.
Politiske initiativer
Efter mange år uden særligt politisk fokus på biodiversitet indgik Venstre-regeringen i maj 2016 ’Aftale om Naturpakke’. Med i aftalen var Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Naturpakken medfører etablering af 10.200 hektar urørte løvskove og nåletræsplantager helt uden træproduktion i statens skove. Det betyder, at der vil være 16.600 hektar urørt statsskov i fremtiden. Flere forskerhold blev involveret i at udpege de skove, der er vigtigst for at fremme biodiversiteten og hvor omlægningen kan ske mest omkostningseffektivt. Den plan blev endeligt vedtaget i 2018.
Op til folketingsvalget i 2019 var der hed politisk debat om biodiversitetskrisen og behovet for vild natur og urørt skov. I aftalen om Finansloven for 2020 mellem den nuværende socialdemokratiske regering og 4 andre partier er der opnået enighed om at bruge 20 millioner kroner til enten at udvide med yderligere 8.000 hektar urørt statsskov eller gennemføre den allerede planlagte omlægning på meget kortere tid.
Naturpakken indeholder også støttemuligheder til den private sektor. De forventes at føre til at samlet areal på 3.600 hektar urørt skov i privatejede skove.
Begejstringen er til at overskue
Jacob Heilmann-Clausen, biolog og forsker ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet kommenterer Naturpakken: ”Vil man forsøge at råde bod på de mange århundreder, hvor vi har trængt naturen tilbage, skal der investeres og afsættes store områder til så vild natur som muligt. Der er kun udlagt cirka 5 procent skov til urørt skov, og det er ikke meget.”
Jacob Heilmann-Clausen fortsætter:
”Naturpakken fokuserer meget på de områder, der ligger i Statsskovene. Vi har i rapporten (’Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove’, 2016 – red.) peget på områder på tværs af privat og statsskov. Der er visse områder i den private skov, der ikke har været så intensivt dyrket og derfor har stor værdi ift. biodiversitet. Statsskovene er uens fordelt i landet og udgør kun 18 procent af Danmarks samlede skovareal. Det er derfor ikke nok udelukkende at udpege statsskov til urørt skov, man kunne gå meget længere.”
Nora Skjernaa Hansen, politisk skovrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, bakker op og mener, at der er god mulighed for mere urørt statsskov. Hun mener, at det urørte areal kan stige til 50 procent og at staten bør gå foran som et godt eksempel. Dog er det slet ikke nok med omlæggelse af de offentlige skove alene. Danmarks Naturfredningsforening mener også,
at aftalerne om omlæggelse af privatejet skov skal gøres mere attraktive.
Staten har en rolle i skovdrift
Staten ejer cirka 107.000 hektar skov svarende til cirka 17 procent af Danmarks samlede skovareal. Skovene forvaltes af Naturstyrelsen, der tjener ca. 50 millioner kroner om året på skovdriften.
Jacob-Heilmann Clausen siger om statens skovdrift:
”Det er en reminiscens fra fortiden, at staten producerer tømmer. Skovene leverede tømmer til flåden og til byggeri. Historisk var det en vigtig ressource for kongen. Primære produktionserhverv ligger normalt ikke længere i staten. Staten producerer heller ikke gulerødder, men det er en politisk beslutning, at staten skal drive skovhugst.”
Thomas Færgemann, Forstander på Skovskolen under Københavns Universitet støtter synspunktet: ”Staten skal ikke nødvendigvis dyrke skov og skovhugst, men staten skal forvalte skovene. Det er miljøministeren, der har råderet over statsskovene. Statens rolle er snarere at gå i spidsen for en strategi for, hvordan skov og landbrugsarealer bruges bedst muligt.”
Det handler om prioritering
Men hvordan er staten nået frem til netop de arealstørrelser for urørt skov som realiseres i disse år?
Kontorchef ved Naturstyrelsens enhed for Natur, Mads Jensen forklarer:
”Om det er 10, 20 eller 50 procent, der omlægges til urørt skov, er et rent politisk valg. Der er jo nok noget økonomi, men der er også mange andre interesser: Fx friluftsliv, fortidsminder og grundvandssikring.”
Mads Jensen fortsætter:
”Jeg vil gætte på, at det er en balance mellem at tage det vigtigste til en pris, man kan betale, og sikre at de andre også får deres interesser varetaget.”
I forhold til vægtningen mellem at etablere urørt skov i private eller statslige skove siger Mads Jensen:
”Ved omlægningen, der fulgte Naturpakken, var det omkostningseffektivitet, der lå til grund for forslaget til fordeling mellem udlægning af statslig og privat skov. Forskerne peger i en rapport på omlægning af cirka 25.000 hektar statslig og 50.000 hektar privat skov. Fordeling i forholdet 1 til 2, mens Naturstyrelsen jo kun forvalter 18 procent af landets skove.”
Om forandringer i statens rolle i skovdrift siger Mads Jensen:
”Der bliver ikke behov for en gennemgribende omlægning af Naturstyrelsen. Vi har allerede et mix af kompetencer og kun 10 procent af medarbejderne er beskæftiget med den naturnære skovdrift. Dem skulle vi jo så forholde os til, hvis al skovdrift blev nedlagt.”
Urørt skov er ikke bare noget, der kommer af sig selv
Urørt skov kommer ikke af sig selv. Den skal etableres og det kræver både tålmodighed og planlægning.
Nora Skjernaa Hansen, Danmarks Naturfredningsforening, siger:
”Vi skal skabe levesteder for de truede skovlevende arter. Det er vigtigt at opspore, hvor arterne findes i dag. Det gør de i de nuværende skove og de bedste betingelser for dem er store arealer. Derfor anbefaler vi at udvide de allerede eksisterende skove og gøre dem større.”
Nora Skjernaa Hansen fortsætter:
”Nogle af arterne kræver gamle træer og gammel skov og det findes mest i de privatejede skove. Forskerne har fundet ud af, at disse skove ligger i Jylland. De løber som en såkaldt amøbe igennem midten af Østdanmark, i de Østdanske løvskove, på Fyn og Sydhavsøerne.”
Thomas Færgemann, Skovskolen, støtter synspunktet om store, sammenhængende arealer for at fremme biodiversiteten. Der skal både være plads til den mørke ufremkommelige skov og til store lysninger og åbne arealer, søer, moser og enge. I disse forskellige miljøer er der plads til, at dyre- og plantearter kan folde sig ud, og nogle af de uddøende arter kan vende tilbage. Der er størst effekt, hvis de gamle skove udlægges til urørt skov.
Lars Delfs Mortensen, ansvarlig for skovdriften i Aalborg Kommune og næstformand i DSL (fagforening for danske skov og landskabsingeniører m.fl.) har praktiske erfaringer med at skabe biodiversitet på for små arealer:
”Vores kommunale skove i Aalborg er ofte få og små. Måske finder vi nogle sjældne arter, men de har ikke ret meget plads. Fugle kan flyve væk, men andre arter må kæmpe om pladsen. Det er for småt til, at vi bare kan lade naturen råde. Vi er nødt til at give naturen en hjælpende hånd, for ellers mister vi artsrigdommen.”
Thomas Færgeman, Skovskolen fortæller:
”Naturstyrelsen har forvaltet ’Naturnært skovbrug’, som har været et mantra de sidste 20-30 år. Det primære hensyn har været til naturen og det sekundære til træproduktion. For eksempel dræner man ikke jorden, selvom træproduktionen falder. Det er dårligt for hugsten, men godt for dyrelivet. Det gamle ved i skovbunden er nemlig vigtigt for insektlivet, som er starten på fødekæden for mange andre dyr. Men med nye udfordringer, er der behov for at udvikle strategien”.
Er urørt skov også godt for klimaet?
I forbindelse med Naturpakken er der opstået en diskussion om klimaeffekten af dyrket skov i forhold til urørt skov. Nogle mener, at urørt skov nok er godt for biodiversiteten, men skidt for klimaet og CO2-regnskabet. Især på webmediet Altinget har forskere og interesseorganisationer været i kamp under overskrifter som ”Urørt skov er nødvendigt for både biodiversitet og klima” og ’Skoven bruges bedst til biomasse - ikke som CO2-lager’.
Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning under Københavns Universitet siger:
”Diskussionen om urørt skov går især på, om skoven fortsætter med at være CO2-støvsuger, når den lades urørt. Eller måske ligefrem begynder at udlede større mængder CO2, når træet får lov til at rådne i stedet for at bliver brugt til tømmer og træflis. Så ender det hurtigt i en enten eller diskussion. Men vi skal have urørt skov af hensyn til biodiversiteten og vi skal dyrke skov af hensyn til den grønne omstilling.”
Vivian Kvist Johannsen fortsætter:
”Når man graver sig ned gennem de forskellige lag af uenigheder, så ender det med, at vi (forskerne, red.) faktisk ikke er så uenige endda.”
Der er tale om komplicerede problemstillinger, hvor mængden af CO2, der optages i den urørte skov, afhænger af mange faktorer, fx hvor mange træer, der vælter i næste stormvejr.
Der har også været usikkerhed om, hvor meget kulstof fra CO2 og andre kilder, der kan lagres i jorden i den urørte skov. Vivian Kvist siger om denne usikkerhed: ”Jordbunden påvirkes ikke ret meget. Den var ellers udråbt som kilde til den store usikkerhed. Det er den ikke! Det betyder kun noget på de såkaldt organiske jorder, og dem er der kun fem procent af på hele skovarealet.”
Vivian Kvist Johannsen fortæller videre, at den største usikkerhed i forhold til, hvor meget kulstof, der bindes i den urørte skov, er forbundet med mængden af træ, der forbliver i skoven:
”Der er både en naturlig og en forvaltningsmæssig usikkerhed. Derfor er det vigtigt at dokumentere udviklingen i de nye urørte skove.”
I Suserup Skov, Danmarks ældste urørte skov, har forskerne fulgt skovens evne til at optage kulstof. Her viser målinger over 20 år, at kulstofmængden i skoven er næsten konstant. Den urørte skov er hverken en ’CO2-støvsuger’ eller en kilde til væsentlig CO2-udledning. Naturen finder sin egen ligevægt, når mennesket ikke blander sig.
De uenige forskere på Københavns Universitet satte sig sammen i april måned og diskuterede uenighederne. Det førte til et nyt notat, der udkommer primo maj 2020.
Løsningerne er ikke langt væk
Lars Delfs Mortensen, Aalborg Kommune fortæller om en praktisk måde at gribe etableringen af urørt skov an på:
"Vi laver en klassisk skovrejsning, hvor vi tilplanter ca. 2/3 af arealet og resten ligger som lysninger eller tilgroningskulturer. Normalt vil man drive skoven meget selektivt for at fremelske enkelte træarter eller særlige kvaliteter. Men det gør vi ikke! Vi lever med, at der er udfald på planterne og at noget kommer bedre end andet. Vi tager nogle valg i udtyndingen i forhold til, hvad vi vil fremme. Vi beholder de store krukkede træer med grene til jorden. Vi laver klassisk dyrkning, men med det formål at lave natur og oplevelser. Så ender vi forhåbentlig med at have en flot og varieret skov om 60 - 80 år. Derefter giver det mening at lade skoven urørt. Så kan man få den dynamik, der får det til at virke."
Thomas Færgeman, Skovskolen, foreslår mere radikale løsninger: ”De gamle skove udlægges til urørt skov og en tredjedel af landbrugsarealet bruges til at plante nyskov til produktion. Over halvdelen af landbrugsjorden bruges til at producere svinefoder. Det skaber et stort energitab. Hvis nyskov med hurtigvoksende træer erstatter en del af landbrugsjorden, opsuger og lagrer de voksende træer CO2.”
Gør vi nok?
Om 50 år er 15 – 20 procent af Danmarks skovareal urørt skov. Omfanget af urørt skov er resultatet af politiske beslutninger baseret på vurderinger af omkostningseffektivitet.
Mange forskere og interesseorganisationer mener, at det er utilstrækkeligt, hvis planter og dyr skal have væsentlig bedre vilkår.
Forårets politiske forhandlinger vil vise, om den spirende enighed blandt forskerne også fører til mere og hurtigere omlægning til urørt skov.
Bình luận