250 millioner mennesker sulter eller er underernærede i Afrika. I landene syd for Sahara lider op mod 30% af befolkningen af underernæring. Om 10 år er tallet 38%. Verdensbanken peger på, at bedre forhold for småbønderne kan være en væsentlig del af løsningen på et komplekst problem.
Af Henrik Andersen
Udviklingsbistand til Afrika var frem til 1990’erne præget af landbrugsprojekter, der støttede de fattigste bønder. Omkring 2005 skete der et skifte i opfattelsen af bistand hos mange bidragydere. Samarbejde med NGO’er om at hjælpe Afrikas småbønder passede ikke længere ind i udviklingsstrategierne. Nu skulle det handle om den private sektors muligheder. Men Afrikas småbønder bliver ikke betragtet som virksomheder, man kan handle med. De er for små.
Problemet er enkelt
Seniorforsker Esbern Friis-Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier har en simpel forklaring på, at småbønderne er blevet glemt og klemt i udviklingen:
”Fattige mennesker har ingen magt, de har ingen stemme, og der er ingen, der lytter til dem. Demokrati fungerer heller ikke helt optimalt i Afrika. De fattige har meget ringe politisk indflydelse.”
Tidligere programrådgiver Christian Sørensen fra udviklingsorganisationen ADRA har en endnu kortere analyse af småbøndernes situation:
”De er simpelthen udeladt af økonomien og overset af donorerne.”
Men nu peger både Verdensbanken og FN’s fødevareorganisation på, at bedre forhold for småbønderne kan være med til at løse Afrikas problemer med sult og underernæring.
Løsningen er kompleks
Seniorforsker Esbern Friis-Hansen fremhæver det absurde faktum, at mennesker sulter, når der er fødevarer nok i verden. Han mener, at det er fordelingen af fødevarerne, der er problemet:
”Fødevarer kan produceres mere effektivt heroppe. Men hvis folk skal leve af det og udvikle sig, så er det nødt til at blive produceret lokalt. Det er jo også en af grundene til, at vi ikke bare kan eksportere den måde, vi dyrker landbrug på, til Afrika.”
Tidligere programrådgiver Christian Sørensen er enig i, at udviklingen skal ske lokalt:
”Der har været alt for mange projekter, hvor vi har forsøgt at organisere og træne småbønder. Det varer et par år, så slutter projektet og så kollapser organisationen. Så opgiver man småbønderne. De kan alligevel ikke finde ud af det. Men det kan de godt! Det skal bare være dem selv, der driver det!”
Seniorforsker Esbern Friis-Hansen fremhæver, at han har set en positiv udvikling, hvor især de kristne udviklingsorganisationer har været gode til forstå småbøndernes behov.
ADRAs Farmer Market School
Udviklingsorganisationen ADRA har udviklet konceptet Farmer Market School, der hjælper de fattigste småbønder. På kurser ude i landsbyerne lærer de om værdikæden fra jord til bord. Ved at følge deres egne produkter hele vejen til forbrugeren lærer de, hvordan de selv bliver en aktiv del af værdikæden.
Christian Sørensen tager udgangspunkt i sin egen baggrund som barn af en husmandsslægt:
”Det var arbejdsomme og nøjsomme mennesker med stor ansvarlighed overfor familien. Og med drømme om, at i hvert fald deres børn fik en bedre tilværelse.”
Sådan ser han også de afrikanske bønder:
”De er meget hårdt arbejdende, ansvarlige for deres familier, og de vil gerne udvikle sig. De er bestemt ikke i apati.”
Derfor fokuserede ADRA på, hvad der forhindrede udvikling. Bønderne bød selv ind med tre punkter:
Gud, fordi vejret aldrig er med dem,
Regeringen, der kommer med en masse løfter, men ingen reel hjælp, og
Markedet, fordi priserne er lave og man altid bliver snydt!
For bønderne er markedet ofte synonym med mellemhandlere, der opkøber deres produkter. Og bønderne hader mellemhandlerne!
”Når vi spørger dem,” siger Christian Sørensen, ”så siger de noget på det lokale sprog, der oversat er skrækkelige betegnelser for mellemhandlerne.”
Det var oplagt for ADRA at arbejde med at forbedre bøndernes adgang til markedet.
Bønderne finder selv løsningen
Når bønderne kommer på Farmer Market School, får de mange basale kundskaber, fx lærer de at bruge en vægt, så de selv kan veje deres produkter. Den vigtigste del af uddannelsen er besøg på lokale markeder, hvor bønderne selv trævler værdikæden for deres produkter op.
”De har været utrolig dygtige til at finde oplysninger om markedet. De finder frem til bedre muligheder uden vores hjælp. Det har været en succes i Malawi og Zimbabwe og nu vil man lave Market Schools i flere lande,” fortæller Christian Sørensen, der fortsætter:
”Den konklusion, de fleste kommer frem til efter noget tid, er, at det kan betale sig for dem at slutte sig sammen, så de kan sælge større kvanta og lave kollektiv markedsføring.”
Udviklingen fortsætter
Lige før verden blev ramt af Covid-19, var antallet af Farmer Market Schools-grupper 98. Der var aktuelle planer om at starte over 1000 nye grupper. Planer, der har ligget i dvale under Covid-19 pandemien. ADRA har brugt nedlukningen til at forbedre konceptet og blive bedre rustet til, at de kan komme i gang igen.
”Småbøndernes fremtid ligger ude på landet. I byerne vil de alligevel bare være fattige. Derfor har Verdensbanken ret. Det er vigtigt, at de bliver en integreret del af økonomien, får højere indkomst og bedre uddannelser,” slutter Christian Sørensen.
FAKTA
ADRA (Adventist Development and Relief Agency – eller på dansk: Adventisternes udviklings- og nødhjælpsorganisation) er en international humanitær organisation. Internationalt har ADRA omkring 60.000 medarbejdere og frivillige i mere end 115 lande.
ADRA Danmark blev stiftet i 1987 som en selvstændig organisation for nødhjælp og udvikling.
Comments