I 1997 var 33 procent af unge flygtningekvinder, der var vokset op i Danmark, uden job og uddannelse. I 2014 var tallet 5 procent. Medicinstuderende Hanin Kawa er et eksempel på den positive udvikling
Af Henrik Andersen
”Jeg ved ikke, om jeg har fået sagt det klart: Jeg er mere dansk end noget andet. Jeg kan ikke se mig selv bo i noget andet land end Danmark.”
Hanin Kawa er en ung kvinde på 23 år. Hun lever op til politikernes idealer om målrettet uddannelse. Hanin Kawa fulgte den lige vej fra fritidsordning over folkeskole og gymnasium til 10 semestre på medicinstudiet på Aalborg Universitet. Hendes drøm er at blive praktiserende læge i Nordjylland.
Begyndelsen i Kongerslev
Hanin Kawa kommer til Danmark som femårigt flygtningebarn i 2001. Hun møder første gang det danske uddannelsessystem i den lille by Kongerslev, 20 kilometer øst for Aalborg:
”Vi kom i skole stort set med det samme. Jeg skulle gå i ’fritteren’ i et halvt års tid, inden jeg kunne begynde i 0. klasse.”
Hverken Hanin Kawa eller hendes søskende får hjælp til at finde sig til rette i den nye danske virkelighed:
”Jeg gik bare i ’fritteren’ på lige fod med de danske børn, som jeg også kom til at gå i klasse med.”
På trods af manglende støtte bliver skolen i Kongerslev en god oplevelse for Hanin Kawa.
”Jeg mindes, at jeg altid har været glad for at gå i skole. Jeg har venner i dag, som jeg fulgtes med de første tre år i skolen i Kongerslev. Jeg har altid haft nemt ved at få venner i skolen.”
Hanin Kawa pointerer, at flugten til Danmark ikke handlede om, at børnene skulle have en uddannelse.
”Mine forældre lærte os, at uddannelse er vejen frem. Derfor har jeg altid været ekstra flittig i skolen, og jeg har helt bestemt ’overgjort’ en hel masse ting. I det samfund mine forældre kom fra, havde man ikke mulighed for at skabe et liv uden en uddannelse. Derfor sidder ønsket om uddannelse dybt i dem.”
Flygtningebørn klarer sig godt
Det er et faktum, at flygtningebørn klarer sig bedre og bedre. Men forskerne ved ikke, hvad det skyldes. En undersøgelse gennemført i 2018 af Københavns Universitet viser, at i 2014 var kun hvert tiende flygtningebarn i Danmark uden arbejde eller uddannelse, da de var i begyndelsen af tyverne. Det er næsten på niveau med danskfødte børn. I 1997 var hvert fjerde flygtningebarn i starten af tyverne uden job og uden uddannelse.
I Hanin Kawas tilfælde er det i høj grad egne ambitioner, der driver hende.
”Alle, der kender mig, siger, at jeg er meget ambitiøs, og jeg vil gerne sætte mig meget langsigtede mål. Jeg ser ikke lægeuddannelsen som noget, der tager lang tid. Helt fra start var det bare det, jeg ville. Nu er jeg næsten færdig og det er bare gået alt for stærkt! Jeg erkender, at jeg er en stræber, selvom det er blevet bedre med årene.”
Hanin Kawa kender ikke vittigheden om ALI. Den med de tre godkendte uddannelser i indvandrerfamilier fra Mellemøsten. Man skal uddanne sig til advokat, læge eller ingeniør. Men hun griner og fortæller:
”Det er sådan det er i omgangskredsen. Uddannelser med autoritet er ansete. Hjemme hos os er der altid blevet lagt vægt på, at man skal have en uddannelse, men aldrig hvilken uddannelse. Alligevel læser mine to ældre søstre farmaci, min lillebror læser medicin og så har jeg en lillesøster, der også har valgt at læse medicin. Vores yngste søster går stadig i gymnasiet.”
Hanin Kawas historie er et eksempel på, at det går bedre med integrationen. Danmarks Statistik udgiver hvert år rapporten ’Indvandrere i Danmark’. Den viser, at i 2018 var andelen af 22-årige indvandrere under uddannelse den samme som andelen af 22-årige danskere under uddannelse. Der er dog fortsat udfordringer. I folkeskolen får børn af ikke-vestlige efterkommere lavere karakterer end børn af dansk oprindelse.
Drømmen om det trygge liv
Hanin Kawa er indvandrer, men hun er også dansk statsborger. Og hun deler drømmene om fremtiden med de fleste unge danskere.
”Min store drøm har altid været at blive læge, men det er ikke uddannelsen, jeg drømmer om, det er mere følelsen af, at jeg kan klare mig selv. Det bunder nok i, at jeg har set mine forældre opgive alt i Irak og flygte fra familie og venner. Hvis jeg skulle flytte til Aarhus, ville det være den vildeste omvæltning. Jeg drømmer om trygheden.”
FAKTA
Hanin Kawa kom til Danmark som flygtningebarn i 2001. Hendes far var gymnasielærer og forretningsdrivende i Bagdad. Moderen er uddannet lærer, men gik hjemme da børnene var små. Omkring årtusindskiftet var Bagdad ikke et sted, hvor kvinder var erhvervsaktive. Familien tilhørte en religiøs minoritet i Irak. De blev udsat for både politisk og religiøs forfølgelse. I 2000 flygtede hele familien til Kurdistan og videre ind i Syrien. Herfra kom faderen videre til Danmark, hvor han fik opholdstilladelse. Moderen og de fem børn opholdt sig ni måneder i en flygtningelejr i Syrien, inden det lykkedes familien at blive familiesammenført i 2001. I Danmark har familien fået en lillesøster.
Comments